ZoomText 2021 er frigivet

2020.11.12 af ScanDis A/S

Den store nyhed i denne version er, at man kan udføre ZoomText kommandoer via naturlig tale. Eksempelvis kan man sige "zoom in" eller "increase zoom level" eller "increase magnification" for at øge forstørrelsen. Indtil videre kan man dog kun tale på engelsk, hollandsk, tysk, spansk og fransk.


Nyt supportværktøj

"FS support værktøj" er et nyt værktøj, som indsamler information om din computer og sender en rapport til Teknisk support i USA. Dette gør det lettere at hjælpe med at løse eventuelle problemer.

Supportværktøjet indsamler bl.a. følgende oplysninger:

  • Systeminformation (systemarkitektur, hukommelse, processor mv.)
  • Systemlogs
  • Installationslogs
  • Kørende processer
  • Crash dumps
  • Brugeropsætninger
  • Adobe Reader version (hvis installeret)
  • Information om installeredeMicrosoft Office programmer
  • Information om installerede webbrowsere

Supportværktøjet, der kan startes via ZoomText support menuen, guider dig igennem hele processen.


Migrér opsætning fra tidligere ZoomText versioner

Når du opgraderer til en ny version, importeres alle dine tidligere indstillinger helt automatisk. Brugeropsætninger fra en tidligere version, som er 2 versioner ældre, importeres dog ikke.